Tyskland – Fakta om vores naboer syd for grænsen

Hvor store nabo i syd, Tyskland, er altid mindre end en dagsrejse væk uanset hvor i Danmark du befinder dig. Trods den korte afstand, er der dog mange danskere, som ved overraskende lidt om Forbundsrepublikken Tyskland, som landet officielt hedder. 

Derfor klæder vi dig i denne artikel på, så du kan brillere med din viden, næste gang snakken falder på Tyskland.

Tyskland er opdelt i delstater

Med sine ca. 83 millioner indbyggere, er Tyskland det størst befolkede land i Europa. Med så stor en befolkning er det uundgåeligt, at der er stor adspredelse i kultur, traditioner, holdninger og politik blandt befolkningen. Derfor har man i Tyskland indført selvstyre i delstaterne, som tilsammen udgør Forbundsrepublikken. 

Hver delstat har selv mulighed for – i et vist omfang – at gennemføre egen lovgivning, ligesom de har selvstyre på områder som miljø, kultur og uddannelse. 

Hvor mange delstater er der i Tyskland?

Der er 16 delstater i Tyskland. Disse er er:

  1. Baden-Württemberg
  2. Bayern
  3. Berlin
  4. Brandenburg
  5. Bremen
  6. Hamborg
  7. Hessen
  8. Mecklenburg-Vorpommern
  9. Niedersachsen
  10. Nordrhein-Westfalen
  11. Rheinland-Pfalz
  12. Saarland
  13. Sachsen
  14. Sachsen-Anhalt
  15. Slesvig-Holsten
  16. Thüringen

Hvad er Tyskland mest kendt for?

For manges vedkomne er de første tanker, som dukker op i hovedet, når man nævner Tyskland, typisk omkring 2. verdenskrig og tyske biler. 

Men Tyskland er naturligvis meget mere end det. Blandt andet kan det nævnes, at Tyskland har den største økonomi i Europa og den fjerdestørste i hele verden. Den sunde økonomi skyldes blandt andet, at tyskerne er gode til at producere elektronik, computerdele til biler, maskiner, kemiske produkter og naturligvis biler. 

Tyske bilmærker

Vi forstår godt, hvis du forbinder tyskere med biler, for vores naboer syd for grænsen er super skarpe til at fremstille velfungerende, velkørende og pæne biler. Disse er populære indenfor landets grænser, men også i udlandet er der rift om tyske biler.

Den tyske bilindustri er den tredjestørste i verden – kun overgået af USA og Japan.

I Danmark er vi ligeledes begejstrede for tyske køretøjer – én ud af 7 danskere vælger eksempelvis at købe en VW.

De seks største og mest kendte tyske bilmærker er: 

  • Volkswagen (VW)
  • Opel
  • BMW
  • Audi
  • Porsche
  • Mercedes-Benz

Kendte tyskere

Med en så stor befolkning og indflydelse på verdenshistorien, er det uundgåeligt, at der er en eller flere personer, som når ud over landets grænser og bliver verdenskendte. Af kendte tyskere er blandt andet den nobelprisvindende videnskabsmand Albert Einstein, som har udarbejdet relativitetsteorien, som stadig benyttes den dag i dag. 

Musikalsk har tyskerne en del personligheder af prale af. Johann Sebastian Bach  og Ludwig van Beethoven, har de fleste hørt om før eller siden – deres værker lyttes stadig til den dag i dag. Af aktive musikere er det tyske band Rammstein nok det tætteste, vi kommer på et kendt navn internationalt. 

Litterært er det især Johann Wolfgang von Goethe, som folk har stiftet bekendtskab med. 

Tysk fodbold

Man kan naturligvis ikke tale om Tyskland uden også at tale om fodbold. Tyskland er som helhed en ganske sportig nation, hvor omkring 28 millioner af landets indbyggere er medlem af en sportsforening. Badminton, tennis, volleyball, basketball og lignende er, ligesom herhjemme, ganske populære sportsgrene. Skal man tale om en nationalsport, er der dog ingen tvivl om, at det er fodbold, som står tyskernes hjerter nærmest. 

Omkring 7 mio. tyskere dyrker fodbold selv – endnu flere følger med fra sidelinjen på stadion eller i tv. Opbakningen til de tyske fodboldklubber er stor, og klubber som Bayern München og Borussia Dortmund kan endda glæde sig over stor opbakning fra fans uden for landets grænser. 

Internationalt kan det tyske fodboldlandshold prale af guldmedaljer fra intet mindre end 4 verdensmesterskaber. Europamesterskabet har ‘der mannschaft’ vundet 3 gange. 

Tyskland er et skønt land at rejse i

Rigtigt mange danskere besøger hvert år Tyskland, men for manges vedkomne er det blot for at hente billige varer over grænsen, eller fordi den tyske ‘Autobahn’ fører videre til varmere lande sydpå. 

Der kan dog være god grund til at ikke blot at besøge Tyskland af praktiske årsager, for landet har massevis af kultur, oplevelser, seværdigheder og historie at byde på. 

Overvejer du at besøge Tyskland, kan du med fordel besøge https://www.rejsevejledningen.dk/, hvor du finder opdaterede rejsevejledninger for flere europæiske lande – herunder også Tyskland.

Scroll to Top