Hvordan laver man whisky?

Hvordan laver man whisky?

Går du og overvejer at lave din egen whisky, er du sikkert nysgerrig på, hvordan en whiskyproduktion typisk forløber, og netop dette kan du finde svar på i artiklen her.

Hos Onlymen har vi flere gange snakket om at lave vores egen whisky. Indtil videre er det ikke blevet til noget, men måske er vi et skridt nærmere at tage beslutningen om at springe ud i projektet. 

I hvert fald gav min redaktør mig til opgave at skrive en artikel om, hvordan man laver whisky, hvilket godt kunne antyde, at det rent faktisk er noget, han overvejer at give et skud. 

Sådan laves whisky

I store træk er whisky faktisk blot lagret øl. Dog er der nogle flere trin i en whisky-produktion, som derfor må siges at være en anelse mere kompleks, end en øl-produktion uden humle typisk er.

Hvad fremstilles whisky af?

Whisky fremstilles af fermenteret majs, byg, rug eller hvede. 

Produktionsfaserne 

De første faser af en whisky-produktion minder – som bemærket meget om en øl-produktion uden humle. Faserne lyder nemlig således: Maltning, tørring, mæskning og så gæring. 

Herefter begynder produktionsprocessen for whisky dog at adskille sig for produktionsprocessen for øl.

Efter de indledende trin ovenfor destilleres væsken – i en whiskyproduktion – i kobberkedler, hvilket typisk sker over to gange. 

Efter destilleringsprocessen vil man typisk have en alkoholprocent på 70 %. 

Næste produktionstrin er lagring i tønder. Når der skal vælges typer af fade, er der mange muligheder, men langt de fleste producenter går med enten bourbon eller sherryfade.

Lagringsprocessen i tønder er langstrakt og tager mindst 3 år. I løbet af denne proces mindskes alkoholprocenten. 

Man skal ned på mindst 40 %, før man kan kalde sin væske for en whisky.

Det, der sker under lagringen i tønder, er, at væske – herunder alkohol – trænger ud gennem porerne i træfadene. 

Denne proces fører som regel til, at alkoholprocenten falder til mellem 50 og 65 %. For at nå endnu længere ned bruger man typisk vand som fortyndende middel.

En whisky fremstilles – som bemærket – altid af fermenteret majs, byg, rug eller hvede, men derudover ses der stor variation angående ingredienser, der kan gøre ens whisky unik og særlig. 

Hvis man kigger på ingredienslister for masseproducerede whiskyer, vil man ofte støde på karamel (E150). Denne ingrediens er nemlig blevet yderst populær, hvilket blandt andet skyldes, at den giver whiskyen en flot mørk og indbydende farve.

Tak for hjælpen

Ovenstående artikel er produceret med assistance fra Kareten og Lars Code. Mange for hjælpen!

Scroll to Top