Hvordan fjerner man røglugt fra møbler?

Det er de færreste, der bryder sig om lugten af røg. Derfor går mange mennesker da også en smule i panik, hvis et eller flere af deres møbler kommer til at lugte af røg. Vi håber, at vi med denne artikel kan dulme panikken, hvis denne skulle have ramt din krop og dit sind. I hvert fald er artiklen fyldt med et par tips og tricks til at fjerne røglugten fra møbler.

Der kan være mange forskellige årsager til, at et møbel lugter af røg. Måske har møblet suget røglugten til sig i forbindelse med en fest, hvor man som vært drak sig i et lidt for flinkt, frisindet og overbærende humør, hvorfor man højlydt – til sin store fortrydelse – fik proklameret, at rygerne da naturligvis ikke skulle bevæge sig ud i kulden, hver gang de skulle have lidt nikotin.

Det kan også være, at man har købt et brugt møbel, som før har stået i et hjem, hvor der måtte ryges. 

Uanset hvad årsagen til røglugten måtte være, vil der være ting, som du kan gøre for at mildne stanken. 

Inden vi introducerer dig for de initiativer, du kan indlede, kommer der en lille liste med udstyr, som du bør anskaffe dig til processen. 

Udstyr

  • Husholdningseddike – gerne et par liter
  • Natron
  • 10-15 rene klude og håndklæder
  • 1 spand
  • 1 si

Guide: Sådan fjerner du røglugten fra møbler

Hvordan du skal fjerne røglugten fra et møbel, afhænger af, hvilket møbel der er tale om.

Hvis der er tale om et møbel med påmonteret stof, der kan tages af, bør du tage stoffet af og vaske dette i en vaskemaskine. Til denne vask tilsætter du en passende mængde eddike. Er der tale om en lille maskinfuld, skal du bruge omkring 500 ml eddike.

Hvis du ikke har mulighed for at afmontere stoffet af det møbel, du ønsker at fjerne røglugten fra, skal du bruge natron.

Over samtlige bløde overflader på møblet drysser du en mængde natron, og du skal bestemt ikke være nærig. 

Måden, hvorpå du lettest drysser natron udover et møbels bløde overflader, er ved hjælp af en kande og en si, da disse remedier vil sikre, at du lykkes med at fordele dit natron jævnt ud over samtlige overflader.

Når du har drysset natronen ud over samtlige bløde overflader, afventer du i 30-60 minutter. Eventuelt kan du gnubbe natronen godt ind i møblerne ved hjælp af dine hænder.

Efter 30-60 minutter fjerner du natronen ved hjælp af en støvsuger.

Hvad med de hårde overflader?

Langt de fleste møbler har ikke blot bløde overflader, men også en række hårde af slagsen.

Hvis det er tilfældet for det møbel, som du gerne vil fjerne røglugt fra, skal du varetage de hårde overflader på følgende måde:

  1. Lav en væskeblanding i en spand. Blandingen skal bestå af 75 % eddike og 25 % vand.
  2. Dyp en klud i væsken og tør alle hårde overflader af. 

Luft efterfølgende ud

Når du har gjort ovenstående, anbefaler vi, at du lufter grundigt ud – gerne et par timer. Herefter vurderer om, du har fået bugt med røgluften. Hvis ikke, giver du dine møbler/dit møbel en rengøringstur mere.

Scroll to Top