Hvis hjemmet skal males, skal du først og fremmest beslutte dig for, hvorvidt du selv påtager dig opgaven, eller om du allierer dig med en fagmand. For at tage denne beslutning, må du vide, hvad en fagmand koster, og dette belyser vi i artiklen her.
At male sit hjem – enten udvendigt, indvendigt eller begge steder – kan virkelig gøre en stor forskel. Nymalede vægge og facader frisker nemlig hjemmet op på en sådan måde, at det ligefrem tager sig helt nyt ud.
Hvis du har besluttet dig for, at der skal udføres malerarbejde i dit hjem, så skal du afgøre, om du selv vil klare opgaven, eller om du skal have en autoriseret maler på besøg.
For at kunne tage denne beslutning på et oplyst grundlag er du naturligvis nødt til at finde ud af, hvad en maler koster.
For at finde ud af dette, har du flere muligheder. Eksempelvis kan du ringe til din lokale maler og bede ham give en pris på at få malet huset udvendigt, hvis det er det, opgaven lyder på.
En anden mulighed er at læse videre i denne artikel, hvor vi vi vil gennemgå, i hvilket leje de typiske priser på malerarbejde befinder sig. Vær dog opmærksom på, at priserne kan variere fra maler til maler, og at vores bud derfor ikke nødvendigvis matcher din lokale malers priser.
Dog baserer vores bud sig på grundig research, så mon ikke de ligger ganske tæt på, hvad du vil kunne forvente at skulle betale hos din lokale maler.
Hvad koster en maler?
Når en maler fastsætter sin pris, er der mange ting, som vedkommende tager med i sine overvejelser. Eksempelvis kigger maleren på, hvor stor en overflade der skal males, og hvilke overfladetyper der tale om. Ligeledes medtænker maleren, hvor meget forarbejde der skal udføres.
Netop fordi så mange faktorer spiller ind, kan det godt være vanskeligt på forhånd at forudsige, hvad det vil koste at få malet en overflade på x antal kvm.
Vi vover dog alligevel pelsen og kommer herunder med vores bud på, hvad du vil skulle forvente at betale enten i timen eller pr. kvadratmeter.
Hvad er en malers timepris?
Langt de fleste malere, der opererer med timepris, har en timetakst i intervallet 250-500 kroner eksklusive moms.
Hvad koster en maler pr. kvm?
Det er dog de færreste malere, der opgør deres pris som timepris. Langt de fleste prissætter nemlig efter, hvad malerarbejdet vil koste pr. kvm.
Dette giver god mening, da ikke-fagfolk vil have svært ved at estimere, hvor mange timer en maler skal bruge på at male en given overflade. Med en pris pr. kvm vil du som forbruger få et ret præcis indtryk af, hvad det samlede malerarbejde kommer til at koste dig.
Langt de fleste malere opererer med priser, der ligger imellem 75 og 150 kr. pr. kvm.
Her er det dog vigtigt indskyde, at prisen i den grad kan variere alt efter opgavens størrelse, og hvor meget forarbejde der kræves af maleren.
Vi håber, du nu er blevet klogere
Vi håber, at ovenstående har hjulpet dig i forhold til at tage en beslutning om, hvorvidt du selv skal stå for malerarbejdet, eller om du skal alliere dig med en professionel.
Hvis du selv skal stå for malerarbejdet, er det værd at huske på, at der vil være udgifter til maling og udstyr.