Hvordan fungerer en robotplæneklipper?

Hvordan virker en robotplæneklipper?

Det ser imponerende – og nærmest futurisk – ud, når en robotplæneklipper tøffer rundt i haven og klarer græsslåningsarbejdet for husejeren. Som vidne til robottens arbejde kan man nærmest ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre, men det kan det, og i artiklen her dykker vi ned i hvordan og hvorfor. 

Hvis vi allerførst skal beskæftige os med, hvordan en robotplæneklipper typisk slår græs, så foregår dette ved hjælp af enten en roterende kniv eller barberblade, der er placeret i bunden af maskinen. Barberbladene/kniven roterer med stor fart og skærer græsset over, når det passeres.

Skal passe til havens størrelse

Hvis du overvejer at investere i en robotplæneklipper, er det vigtigt, at du finder en plæneklipper, der passer til størrelsen af din have. 

Hvis du ejer en relativt stor have på eksempelvis 800 m2, går det for eksempel ikke, at du investerer i en robotplæneklipper, der egner sig til en have på 200 m2. 

Hvor stort et område en robotplæneklipper er beregnet til at dække, vil du kunne opnå vished om, når du læser produktbeskrivelsen eller specifikationerne for en given robotplæneklipper.

Vigtig viden: Hvis din have er fyldt med bede, små passager og ikke bare udgør et stort fladt firkantet område, så bør du stræbe efter at investere i en robotplæneklipper, der kan dække et endnu større område end det, som din have måler.

Hvordan finder en robotplæneklipper ud af, hvilken rute den skal køre?

Det er svært ikke at blive imponeret, når man betragter en robotplæneklippers evne til at navigere rundt på en græsplæne uden om alverdens forhindringer. 

Den har jo ikke øjne i hovedet som os andre, så hvordan formår den mon altid at holde sig på plænen og ikke kolliderer med noget af det, som den møder på sin vej?

Typisk foregår det ved hjælp af afgrænsningskabler, som placeres på ydersiden af haven og rundt om eventuelle forhindringer på ruten.

Det er dog ikke alle robotplæneklippere, der navigerer rundt på plænen ved hjælp af afgrænsningskabler. Der findes også nogle få med avancerede GPS-systemer, ligesom der findes nogle få med sensitive registreringssystemer i bunden, der kan differentiere forskellige underlag, såsom græs, fliser og grus, fra hinanden. Disse plæneklippere stopper og vender om, så snart de registrerer et andet underlag end græs.

Hvor meget larmer en robotplæneklipper?

Det er svært at svare entydigt på, da der er forskel på de enkelte modeller.

Som regel ligger støjniveauet dog på omkring 60 dB, hvilket ikke er alverden.

Faktisk er det så lidt, at du uden besvær vil kunne føre en samtale i haven, mens robotplæneklipperen er godt i gang med at demonstrere, hvor fantastisk en investering den er. 

Som regel vil robotplæneklippere med barberblade larme mindre end modeller, der er udstyret med knive. 

Hvilken robotplæneklipper bør du vælge?

Du bør naturligvis vælge den robotplæneklipper, der imødekommer så mange af dine behov og ønsker som overhovedet muligt. 

For at få dette til at lykkes bør du nedfælde alle dine ønsker og behov til en kommende robotplæneklipper på et stykke papir. Herefter lyder anbefalingen på, at du dykker ned i, hvad det samlede marked byder på.

I samme forbindelse kan du med fordel orientere dig i tests af robotplæneklippere, da stemplet ‘testvinder’ som regel beror på en vis form for kvalitet.

Scroll to Top