Hvad koster de billigste a-kasser?

Hvad koster de billigste a-kasser?

Som medlem af en a-kasse får du et sikkerhedsnet under dig, sæt du skulle være så uheldig at miste dit arbejde, og det behøver faktisk ikke at koste dig en bondegård at blive medlem af en a-kasse. I artiklen her zoomer vi ind på de – i skrivende stund – 3 billigste a-kasser.

Hos Onlymen.dk synes vi, at man er mere end overmodig, hvis ikke man melder sig ind i en a-kasse.

Bevares. 

Det er ikke, fordi vi ikke forstår fristelsen af at spare et par hundrede kroner hver måned, hvis man føler sig sikker i sit job. Sagen er bare den, at man aldrig kan spå om fremtiden, og INGEN er helt sikre i deres job. 

Covid-19-krisen – der forhåbentlig er ovre nu – er et godt eksempel herpå! 

Det var sgu nok de færreste, der havde set den komme, og vi gætter på, at rigtig mange, der følte sig sikre i deres job, pludselig mistede dette og blev arbejdsløse. Når man bliver arbejdsløs, er et medlemskab i en a-kasse afgørende for, hvorvidt man har ret til dagpenge eller ej.  

Derfor anbefaler vi alle og enhver, at de til indmelder sig i en a-kasse, og medmindre du på forhånd ved, at du kommer til at benytte a-kassen rigtig meget i forhold til rådgivning og deslige, anbefaler vi, at du vælger den billigste a-kasse. 

Kontingentsatsen har nemlig ikke indflydelse på, hvor meget du vil kunne få udbetalt, sæt du bliver ledig. Dagpengesatsen er nemlig reguleret af staten og ens for alle a-kasser.

De 3 billigste a-kasser

Herunder følger en oversigt over de billigste a-kasser (tal fra 2022).

  • FTFa – kontingentsats: 468 kr. pr. måned
  • Akademikernes A-kasse – kontingentsats: 467 kr. pr. måned
  • DSA – kontingentsats: 451 kr. pr. måned.

Kontingent til fagforening betales udover

Rigtig mange har svært ved at skelne mellem en a-kasse og en fagforening, og nogle tror desværre fejlagtigt, at hvis man betaler til en a-kasse, så får man også adgang til en fagforening og omvendt. 

Sådan er det desværre ikke. 

Derfor skal du først og fremmest beslutte dig for, hvorvidt et medlemskab i en fagforening er nødvendigt for dig.

Hvis du mener, det er tilfældet, skal du være opmærksom på, at ikke alle a-kasser tilbyder et sådant medlemskab, og at kontingentet for et sådant medlemskab ikke er inkluderet i kontingentet til medlemskabet i a-kassen.

Scroll to Top