Hvad hedder de fisk, der spiser hård hud?

Du har sikkert set de fisk, der guffer løs, når et sæt bare fødder indtager fiskenes akvarium; måske har du ligefrem selv prøvet at stikke dine fødder ned til disse fisk. Men hvad hedder den type fisk egentlig, og hvorfor er det lige, at denne fisketype elsker menneskefødder? Dette kigger vi nærmere på i denne artikel.

Måske har du prøvet at få en fodpleje-behandling, der indebar, at du på et tidspunkt skulle sænke dine bare fødder ned i en balje med vand og et hold af småfisk.

Småfisk, som gik til angreb på dine bare fødder, så snart disse indtog baljen med vand. 

En sådan fodbehandling er nemlig blevet ganske udbredt i Danmark, og vi må da også her hos Onlymen konstatere, at denne behandlingsform har en høj grad af tiltrækningskraft, for som vidne til en sådan behandling bliver man yderst nysgerrig, samtidig med man rammes af en masse spørgsmål: Er det overhovedet rart? Hvorfor fanden elsker de mærkelige fisk fødder? Hvad er det for en type fisk, der har disse syge tilbøjeligheder?

Hvilken fisk er der tale om?

Den fiskeart, der har en sær fod-fetich, kaldes doktorfisken eller garra rufa.

Fisken stammer oprindeligt fra Tyrkiet, hvor den lever i flodsystemer samt varme kilder.

Fisken har i sit spyt et enzym, der kaldes diathanol. Dette enzym efterlader den som en hinde på huden efter kontakt. Enzymet er blødgørende, samtidig med det nedsætter den hurtige celledeling. 

Ens fødder vil derfor føles dejligt bløde efter at have fungeret som buffet for et hold af doktorfisk.

Doktorfisken har ingen tænder

Hvis du er lettere nervøs anlagt, er det ikke sikkert, at en fodbehandling med doktorfisk forekommer at være særligt tiltagende for dig. 

For nogles vedkommende kan det nemlig forekomme både ekstremt mærkværdigt og unaturligt at skulle servere sine sure fødder for en flok frådende doktorfisk.

Der er dog ingen grund til at være bekymret for at miste en tå eller lignende, når doktorfiskene går til angreb, hvis sådanne dystopiske tanker figurerer i dit sind. 

Fiskearten har nemlig ingen tænder, hvorfor den kun kan sutte af og nippe til dine fødder.

Scroll to Top