Drengerøvstur til Berlin – hvad skal I opleve?

Skal du og gutterne på ferie i Berlin, så kan I godt glæde jer. Berlin er nemlig et overflødighedshorn af spændende seværdigheder og oplevelser, og i artiklen her kommer vi med tre anbefalinger til, hvad enhver drengerøv bør opleve i Berlin. 

Skal du med gutterne på eventyr i Berlin, så er artiklen her lige noget for dig. I denne kan du nemlig få lidt inspiration til, hvad du og resten af slænget kan lave i Berlin. 

Vi har nemlig – med afsæt i dybdegående research og egne erfaringer – fundet frem til tre anbefalingsværdige oplevelser og seværdigheder for drengerøvstypen i Berlin. 

Disse kommer herunder i vilkårlig rækkefølge. 

Besøg Berghain (en af verdens største teknoklubber)

Berlin er meget velkendt for en særpræget musikscene, og når det kommer til elektronisk musik, kan Berlin nærmest betegnes som et epicenter.

Der findes adskillige klubber og diskoteker, hvor du kan nyde viben af Berlin, og en af disse klubber er Berghain, som er en legendarisk technoklub med plads til omkring 1500 danseglade mennesker.

Besøg Tempelhofer Feld

Tempelhofer Feld er en stor offentlig park, der er beliggende på den tidligere Tempelhof Lufthavn.

Parken er et populært sted blandt de lokale, men også blandt turister.

Mulighederne i parken er mange. Er I til afslapning i solen med kolde øl, er dette naturligvis en mulighed, men har I krudt i røven og et behov for, at der sker noget, vil der også være en del, som I kan give jer til, eksempelvis beachvolley eller en tur på skateboard eller cykel på det asfalterede område, som parken også byder på.

I perioder benyttes parken til afholdelse af en række koncerter og festivaler, så det gør I klogt i at undersøge, om det er tilfældet, når I kigger forbi.

Tag på cykeltur rundt til de vigtigste seværdigheder

Berlin byder på rigtig mange spændende seværdigheder i og omkring midtbyen, hvorfor det giver mening at afsætte en dag en rundtur på cykel.

Og det anbefales virkelig, at I vælger cyklen frem for en bil. 

Som i så mange andre storbyer er det nemlig væsentlig lettere at komme hurtigt rundt på en jernhest frem for i en bil i Berlin. 

Husk rejseforsikringen

Netop fordi du skal på tur med gutterne, hvor det formentlig godt kan komme til at gå lidt vildt for sig, vil det ikke være noget tosset træk af dig at tegne en rejseforsikring. 

Hos rejseforsikringsguiden.dk kan du lynhurtigt danne dig et overblik over udbydere af rejseforsikringer og finde den, der passer bedst til dine behov. 

Scroll to Top