Træningsøvelser du kan lave derhjemme

5 træningsøvelser du let kan lave derhjemme

Corona hærger, hvilket blandt andet betyder, at alle fitnesscentre har lukket for tiden. Heldigvis behøver du ikke blive en fedladen ufit type, da der findes en masse gode træningsøvelser, som uden besvær kan laves derhjemme. 

Vi sympatiserer med rigtig mange fitnessglade typer lige nu. Sommeren kommer nærmere og nærmere, og alle de timer, som de fitnessglade havde tænkt sig at bruge i centeret for at finpudse formen, skal nu i stedet bruges derhjemme på grund af den dumme, dumme coronavirus. 

Heldigvis kan man rent faktisk lave en masse gode træningsøvelser derhjemme, så man forhåbentlig kan få den sommerkrop, som man ønsker sig! 

Hvis du mangler lidt ideer, kommer der herunder 5 bud på træningsøvelser, du kan lave i privaten med henblik på at pudse formen af. 

Burpess

Burpees er gode at lave, fordi de giver både noget til styrken og noget til formen. En burpee er egentlig lidt en blanding af flere forskellige øvelser. 

Man laver nemlig både en slags armbøjning samt englehop, når man laver en burpee. Det er naturligvis langt lettere at vise, hvordan man laver en burpee frem for at beskrive det. Derfor finder du herunder en demonstrationsvideo med en lærer, du med garanti gerne vil imponere. 

Armbøjninger

Den gode gamle armbøjning er en øvelse, man ikke skal kimse af. Udfører du dine armbøjninger rigtigt, kan du ved hjælp af disse opbygge rigtig meget styrke i brystsektionen samt dine arme. 

Mavebøjninger

Mavemuskler ser bare hamrende godt ud. Derfor må man ikke negligere træning af dette kropsområde. Med varierede mavebøjninger kommer du langt. 

Det kan dog være hårdt for ryggen at tage mavebøjninger direkte på et hårdt gulv. Vi anbefaler derfor, at du anskaffer dig en yogamåtte til denne øvelse.

Hulahopring-øvelser 

Det vil formentlig overraske dig, hvor mange muligheder man har med en hulahopring. Det er nemlig ret vildt, hvor mange øvelser man egentlig kan lave, og hvor effektivt træning med sådan en krabat kan være – særligt en hulahopring med vægt kan være ekstremt et effektivt redskab i forhold til vægttab og opbygning af let muskelmasse. 

Herunder følger en video, hvor du kan få lidt inspiration til øvelser med en hulahopring.

Planken

Planken kan næsten tage livet af dig de første gange, du laver den. Laver du den kontinuerligt, vil du dog opdage, at du virkelig rykker dig meget ved at træne din kerne. Hvis du ikke har helt styr på, hvordan planken skal laves, kommer der herunder en instruktionsvideo.

Hvis du har helt styr på, hvordan den laves, så se da videoen alligevel. Om ikke andet for de kønne shorts’ skyld. 

Scroll to Top