Vær opmærksom på dette, hvis du overvejer solceller

Går du og overvejer, om du skal have solceller hjemme hos dig? Så er der nogle ting, du skal være opmærksom på inden, at du køber, for det er ikke så simpelt at anskaffe sig solceller, som du måske tror.

Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at undersøge, om solceller overhovedet er tilgængelige på din adresse. Du skal også sikre dig, at dit tag kan bære solcelleanlæggets vægt, samt at der er plads til det.

Der findes også nogle regler fastsat af kommunen i lokalplanen, som definerer, hvor du må placere dine solceller på huset, og hvordan de skal placeres, således du ikke er til gene for dine naboer.

Størrelsen på anlægget

Der findes forskellige størrelser solcelleanlæg, og her skal du naturligvis vurdere, hvilken størrelse der passer til dit hus. Størrelsen på solcelleanlægget defineres i kW. Det vil altså sige, at for at du kan finde ud af, hvor stort et solcelleanlæg, du skal have, skal du først finde ud af, hvor meget strøm du bruger årligt.

Når du ved, hvor meget strøm du har brug for i løbet af et år, er tommelfingerreglen, at du skal vælge et tilsvarende solcelleanlæg – det vil sige, at hvis du bruger 6.000 kWh årligt, så skal du vælge et 6kW-anlæg. Dog kan det være dyrt at udvide, hvis man pludselig får brug for mere strøm, og solcelleudbydere anbefaler derfor at vælge 1-2kW højere end ens forbrug. I dette tilfælde ville det altså være et 7kW- eller 8kW-anlæg.

Solcellernes placering

Selvom du har tjekket med kommunens lokalplan, at det godt kan lade sig gøre at få solceller, så kan placeringen altså få afgørende betydning for, om du fremover skal bruge grøn energi. I de følgende afsnit vil vi gennemgå fire ting, som du skal være opmærksom på i forbindelse med placeringen af solcellerne.

Overvej, om du har plads til et solcelleanlæg – og især om du har plads til den størrelse anlæg, som du har brug for til at forsyne din husstand.

Det er allerbedst, hvis dit tag vender mod syd og udelukket, hvis dit tag vender mod nord. Øst- og vestvendt kan også gå an. Det er derudover en fordel, hvis du kan få solceller placeret i flere forskellige retninger, da du får en mere effektiv strømproduktion over mere af dagen.

Hældningen på taget skal være mellem 15 og 60 grader, og man estimerer, at omkring 40 grader er optimalt.

Afslutningsvist skal du undersøge, om der er træer eller andre ting, der skygger, eller kan komme til at skygge i fremtiden. Det kan eventuelt være en god idé at forhøre sig hos sine naboer, om de har planer om at bygge noget, der kan komme til at skygge, eller om de har nogle træer, der vil vokse op og komme til at skygge for solen.

Fordele ved solceller

  • De producerer 100% grøn strøm.
  • Hvis du vælger et anlæg, der passer til husstandens forbrug, og du sørger for så vidt muligt at bruge strømmen i dagtimerne, hvor den primært produceres, er det en god investering.
  • Moderne solcelleanlæg kan typisk holde i 30-40 år.
  • Kræver ikke megen vedligeholdelse – blot lidt rengøring efter behov.
  • Du har mulighed for at købe solceller med batterilager, som gør, at du ikke er tvunget til at bruge strømmen, når den bliver produceret, hvilket kan spare dig for rigtig mange penge.

Ulemper ved solceller

  • Solcellerne producerer – sjovt nok – kun strøm i dagtimerne, når solen er fremme, hvor de fleste er på arbejde. Om aftenen er du derfor nødt til at købe strøm.
  • Det er en dyr og langsigtet investering, hvis du vælger at anskaffe dig solceller. Hvis du leder efter solceller tilbud, kan du dog godt være heldig at finde solceller til en god pris.
  • Skygge påvirker strømproduktionen, og det kan være, at du skal fjerne træer og lignende for optimal strømproduktion.
  • Solceller er ikke den mest æstetiske løsning
Scroll to Top