Skal man have våbentilladelse for at eje et luftgevær?

Skal man have våbentilladelse for at eje et luftgevær?

Er det nødvendigt med en våbentilladelse for at eje et luftgevær? Dette spørgsmål belyses i artiklen her, hvor vi også redegør for, hvad der kendetegner et PCP-luftgevær, som er et luftgevær, der anbefales særligt til nybegyndere. 

I 2013 kom der en stramning af våbenlovgivningen, der gjorde, at en række luftgeværer, der tidligere havde været lovlige at eje uden våbentilladelse, blev ulovlige at eje.

Helt konkret indebar lovgivningen, at luft- og fjedervågen med en kaliber på over 4,5 mm ikke måtte ejes eller bruges uden enten et jagttegn eller en våbentilladelse. 

Dette betyder så også, at det i dag kræver en våbentilladelse eller et jagttegn, hvis du ønsker at eje eller bruge et luftgevær med en kaliber på over 4,5 mm.

Kan du nøjes med et luftgevær med en kaliber på 4,5 mm eller derunder, behøver du dog ikke nogen våbentilladelse eller et jagttegn. Dog er der en regel om, at du skal være fyldt 18 år for at eje et luftgevær.

Hvad er et PCP-luftgevær?

I løbet af de seneste år er PCP-luftgeværer blevet yderst populære, og det er ikke utænkeligt, at det er et sådant, du bør anskaffe dig, hvis du overvejer at investere i et luftgevær. 

Men hvad er et PCP-luftgevær helt præcist?

PCP er en forkortelse for ‘Pre-Charged Pneumatic’, hvilket vil sige, at et PCP-luftgevær er et luftgevær, der er forud pumpet.

Med et PCP-luftgevær slipper du derfor for at skulle bruge tid og energi på at pumpe luft ind i kammeret, hvilket gør denne type luftgevær særligt velegnet til begyndere, der ønsker et så simpelt og brugervenligt luftgevær som overhovedet muligt.

Dog kræver et PCP-luftgevær stadigvæk, at der tages ladegreb. I hvert fald hvis det ikke er et semiautomatisk et af slagsen.

Kilde: pcp-luftgevaer.dk.

Scroll to Top