Sådan laver du pizza på grillen

Vi mangler stadig at møde en, som ikke sætter pris på en pizza med sprød bund og lækker topping. De bedste pizzaer laver man i en stenovn eller pizzaovn, hvor temperaturerne kommer op på mindst 350 grader. Det er dog de færreste, som har en stenovn stående, så hvad gør man så?

Man laver pizzaen på grillen!

Pizza på grillen er (næsten) lige så lækkert som pizza bagt i en rigtig pizzaovn. Her får du vores guide til, hvordan du gør.

Tænd grillen

Inden pizzaen kan bages, skal der naturligvis gang i grillen. Vi anbefaler en kuglegrill, hvor du bør bruge trækul. Disse bliver nemlig væsentligt varmere end eksempelvis briketter.

Sørg for at alle åbninger på grillen er åbne, så der kan komme masser af ilt ind i kuglegrillen. Mere ilt er lig med varmere temperaturer.

Placer en pizzasten på risten af grillen og lad den varme i mindst et kvarter, inden du placerer pizzaen på stenen. Har du ikke en pizzasten, kan du også bruge en tynd klinke.

Lav pizzadejen

Undervurder ikke vigtigheden i en god bund. Den er nemlig bogstaveligt talt fundamenten i en god pizza.

Det skal du bruge:

  • 25 gram gær
  • 2,5 dl vand
  • 3 spiseske olie
  • 1 teske salt
  • 500 gram hvedemel

Sådan gør du:

Oplæs gær i en skål med lunkent vand og kom så 1 dl mel, olie og salt i. Rør godt rundt og tilsæt resten af melet under omrøring. Du skal ikke nødvendigvis bruge al melet, men kun indtil dejen er smidig og ikke klistrer.

Hæld dejen ud på bordet og ælt den godt igennem.

Når dejen er æltet, skal den tilbage i skålen og hæve på køl i tre kvarter til en time.

Når dejen har hævet, skal du dele den i to og forme til som pizzaer på bordet.

Pizza på bål

Har du ingen grill derhjemme, kan du faktisk også bage den på et bål, hvis du har en bålplads i haven. Opskriften er den samme som på grill, men fremgangsmåden er lidt en anden.

Pizzaen laver du på et stykke bagepapir, hvorefter du folder den sammen på midten som en indbagt pizza. Bagepapiret foldes om pizzaen, som pakkes ind i to lag sølvpapir. Herefter placeres den i de varme gløder, hvor den skal bage i 5-7 minutter på hver side.

Nøjagtigt hvor længe pizzaen skal bage afhænger af bålet temperatur, så hvis det er muligt bør du løbende tjekke, at den ikke brænder på.

Scroll to Top