Sådan arrangerer du en fed fest for gutterne

Hvem elsker ikke en fed fest? Vi gør i hvert fald, og derfor hjælper vi dig i denne artikel i gang, så du kan holde den ultimative fest for gutterne. Vi giver dig hjælp til at arrangere dagen og kommer med gode råd til, hvad I kan lave.

Gode venner skal man værne om og derfor bør alle bruge lidt tid på at forkæle kammeraterne i ny og næ, så de føler sig værdsatte. Vi taler dog ikke om, at du skal sende en buket blomster eller en æske chokolade til dine bedste venners arbejdsplads – det kan i hvert fald hurtigst misforstås. I stedet forslår vi, at du holder en fed fest, hvor du sørger for det hele, så de kun skal møde op og nyde dagen/aftenen.

Det kommer til at tage lidt tid at planlægge og det bliver ikke gratis, men til gengæld tør vi godt garantere, at I får en aften, som I vil tale om længe.  

Hvem skal med?

Inden du går i gang med at planlægge festen, bør du overveje hvem og hvor mange, der skal inviteres med. Nogle ting vil med sikkerhed ikke kunne lade sig gøre, hvis I er for mange eller for få, så ved at få nogenlunde styr på gæstelisten med det samme, kan du indsnævre feltet af mulige aktiviteter. 

Når du ved, hvem der skal med, kan du også tage særlige hensyn, hvis der er behov for det. Hvis en af drengene eksempelvis ikke drikker, er øl-, vin- eller whiskeysmagning ikke en oplagt aktivitet.

Planlæg sjove aktiviteter

I har med ret stor sandsynlighed siddet og drukket jer stive sammen massevis af gange tidligere, så det er ikke helt nok, at du blot stiller hjem og et par kasser bajere til rådighed, hvis festen skal være en, man husker mange år frem i tiden.

Planlæg derfor en eller flere sjove aktiviteter, som I kan fornøje jer med i løbet af aftenen. 

Det kan fx være:

  • Underholdning i form af en komiker, stripper eller et andet form for show
  • Køb en oppusteligt spa på tilbud, som I kan sidde og hygge jer i, imens I drikker kolde øl
  • Få fat i et fadølsanlæg og lav din egen bar

Det kan dog også sagtens være noget mere simpelt, såsom:

  • En ‘ølympiade’, hvor I konkurrerer i forskellige “sportsgrene” som naturligvis alle involverer store mængder alkohol
  • En pubcrawl som du har arrangeret på forhånd
  • Overdådig mandemiddag med lækker mad

Få styr på drikkevarene

Det er naturligvis ikke et krav, at I skal drikke jer ned, men det meste er bare lidt sjovere, når der er procenter i blodet. 

Eftersom det er dig der inviterer og dig der vil forkæle dit slæng, anbefaler vi, at du sørger for alle de våde varer, så gutterne bare skal møde op. Smut en tur ned over grænsen og køb lidt øl, vin og spiritus – gerne lidt ekstra, så I ikke løber tør i løbet af aftenen.

Hvis i normalt altid drikker øl, når I er sammen, kan du prøve at ryste posen og gøre festen lidt unik, ved udelukkende at drikke cider, drinks, vin eller noget andet, som I ellers ikke normalt gør jer i. Der kommer måske lidt protester fra de aller mest øl-glade gæster, hvis de ikke kan få en kold Tuborg, men så er du allerede garanteret, at de kommer til at huske lige præcis denne dag.  

Kør med et tema

Det er måske lidt en kliche at arrangere en temafest, men det kan altså noget, hvis du spørger os. Bed gutterne om at møde op i deres stiveste puds, eller få dem til at møde op udklædte.  

Forslag til sjove temaer, som du kan arrangere festen udfra: 

  • Periode-bestemt udklædning – Klæd jer ud som man gjorde i 80’erne, 90’erne osv.
  • Oktoberfesttema – Lederhosen, enorme ølglas og tyrolermusik – Sehr schön!
  • Dårlig smag – Bed gæsterne om at klæde sig så grimt på som overhovedet muligt og glæd dig til at grine, når gæsterne træder ind af døren
  • Jokeren: Tag pis på vennerne og præsenter dem hver især for hvert deres tema, så de dukker op i vidt forskellige dress.
Scroll to Top