Rækkefølgen på Olsen Banden-filmene

Rækkefølgen på alle Olsen Banden-film

Olsen Banden-filmene er i dag en decideret kulturskat, men hvor mange film med Egon, Kjeld og Benny er der egentlig lavet, og hvornår fik de forskellige film hver især premiere. Dette – samt en række andet relateret stof til Olsen Banden – kan du blive klogere på i denne artikel.

Denne allerførste Olsen Banden-film havde premiere i 1969. Herefter fulgte 13 yderligere film i serien, hvoraf den sidste kom i 1998.

Herunder følger den samlede oversigt over de 14 Olsen Banden-film, der blev udgivet i perioden 1969-1998:

  • 1969 – Olsen Banden 1
  • 1969 – Olsen Banden 2: Olsen-banden på spanden
  • 1971 – Olsen Banden 3: Olsen-banden i Jylland
  • 1972 – Olsen Banden 4: Olsen-bandens store kup
  • 1973 – Olsen Banden 5: Olsen-banden går amok
  • 1974 – Olsen Banden 6: Olsen-bandens sidste bedrifter
  • 1975 – Olsen Banden 7: Olsen-banden på sporet
  • 1976 – Olsen Banden 8: Olsen-banden ser rødt 
  • 1977 – Olsen Banden 9: Olsen-banden deruda’
  • 1978 – Olsen Banden 10: Olsen-banden går i krig
  • 1979 – Olsen Banden 11: Olsen-banden overgiver sig aldrig
  • 1981 – Olsen Banden 12: Olsen-bandens flugt over plankeværket
  • 1981 – Olsen Banden 13: Olsen-banden over alle bjerge
  • 1998 – Olsen Banden 14: Olsen-bandens sidste stik.

Udviklede sig til meget mere end planlagt

Oprindeligt var planen på ingen måde, at Olsen Banden-universet skulle udvikle sig på den måde, som tilfældet endte med at blive.

Tanken var faktisk bare, at der skulle laves en Olsen Banden-film, og så var det egentlig det.

Dette er også forklaringen på, at der mangler lidt kontinuitet de første film imellem. Eksempelvis skifter Kjelds familie størrelse. I begyndelsen har Yvonne og ham tre børn, men senere har de kun en søn – gode gamle Børge, som spiller en rolle i flere af filmene.

Afsluttet over flere gange

Heldigvis gik tingene som bekendt ikke som planlagt, hvorfor der udkom hele 14 forskellige film med og om Olsen Banden.

Flere gange undervejs er projektet blevet erklæret for afsluttet. Næsten lige så mange gange er det dog blevet genoptaget.

Efter film nummer seks var det planen, at folket ikke skulle forkæles med mere Olsen Banden. Allerede året efter kom film nummer syv dog, og herefter blev der næsten årligt udgivet en film om Olsen Banden indtil 1981, hvor film nummer 13 udkom. 

Mange troede, at film nummer 13 var det sidste, vi havde set til de folkekære tyveknægte, men skæbnen ville, at vi fik en film nummer 14 hele 17 år senere.

En film, der blandt huskes for, at Poul Bundgaard, der spiller Kjeld, døde i løbet af optagelserne, hvilket naturligvis besværliggjorde processen. I sidste ende kom filmen dog i kassen til glæde for mange Olsen Banden-fans.

I dag lever hverken Ove Sprogøe (Egon), Poul Bundgaard (Kjeld) eller Morten Grunwald (Benny) længere, hvorfor en film nummer 15 er decideret utænkelig. I hvert fald i det univers, som vi kender. 

Det kan dog sagtens være, at vi endnu ikke har set det sidste til Olsen Banden. Vi udelukker i hvert fald ikke, at der laves en form for et remake eller lignende på et tidspunkt, hvilket vi jo har set med andre af de gamle, populære folkekomedier, såsom Lille Per-filmene og filmene om Min Søsters Børn.

Kilde: Trendr.dk

Scroll to Top