Guide: Sådan optimerer du kvaliteten af din søvn

Hvis du skal fungere optimalt som menneske, er det essentielt, at du får tilstrækkeligt med søvn, og at kvaliteten af den søvn, du får, er høj. I denne artikel kommer vi med en række skarpe tips til, hvordan du kan højne kvaliteten af din søvn.

Enhver, der har døjet med midlertidigt søvnbesvær, er i den grad bevidst om, hvor vigtig søvnen er for ens velbefindende. Får vi mennesker ikke den søvn, som vi har brug for, fungerer vi nemlig ganske enkelt ikke i hverdagen.

For lidt søvn over en længere periode har rigtig mange negative følgevirkninger. Først og fremmest bevirker manglende søvn, at vi ikke har det mentale overskud, som sommetider er vigtigt for at overkomme hverdagen. Dernæst øges risikoen for stress samt andre livsstilssygdomme markant, sæt vi ikke får den mængde kvalitetssøvn, vi har brug for. 

Netop fordi søvnen er så vigtig, som tilfældet er, mener vi også, at du bør gøre en masse aktivt for at øge kvaliteten af din søvn. En god søvn hver nat vil nemlig føre til øget velvære i dine vågne timer. 

Hvis du synes, at et kvalitetsløft af din søvn lyder tillokkende, så skal du blot pudse læsebrillerne og fortsætte, hvad du har gang i. 

Nedenfor kommer der nemlig tre skarpe råd til, hvordan du kan optimere kvaliteten af din søvn.

Brug sovemaske

Rigtig mange har svært ved at sove i et rum, der er lyst, hvilket hænger sammen med, at lys fortæller vores hjerne, at nu er det altså dag, og derfor vil mange føle en naturlig friskhed, når lys trænger ind gennem øjenlågene.

Om vinteren er lys sjældent nogen stor udfordring i forhold til søvn, men om sommeren vil mange opleve, at de vågner ved 5-6-tiden og ikke kan sove længere, fordi lyser trækker ind gennem persiennerne og herefter øjenlågene.

Løsningen på søvnmæssige udfordringer forbundet med lys er ganske simpel. Det, du skal gøre, er nemlig ganske enkelt at iføre dig en sovemaske hver nat. En sådan vil nemlig holde alt lys ude. 

Brug ørepropper

Nogle mennesker er meget lydfølsomme og vågner brat, bare lyden af en knappenål, der rammer gulvet, møder deres øregange i nattetimerne.

Hvis du er overfølsom over for lyd og samtidigt bor et sted, hvor der ofte vil være lyde om natten, vil du formentlig kunne øge kvaliteten af din søvn ved at sove med ørepropper.

Hvis du beslutter dig for at efterprøve dette tip, skal du være opmærksom på, at der formentlig vil være en tilvænningsfase, hvor du lige skal vænne dig til følelsen af at have ørepropper i ørerne. 

Ligeledes skal du være opmærksom på, at der er stor forskel på kvaliteten af ørepropper, og at du med fordel i begyndelsen kan købe lidt forskellige ørepropper med henblik på at finde det sæt, der passer dig bedst muligt, dels hvad angår bekvemmelighed, men også angående evnen til at holde støj ude.

Undgå kaffe samt andre koffeinholdige drikke inden sengetid

Hvis du er typen, der hygger med en kop kaffe på sofaen inden sengetid, er det en vane, du skal forsøge at vænne dig af med. 

Kaffe – og andre koffeinholdige drikke – påvirker nemlig søvnkvaliteten negativt af flere årsager. 

Dels er koffein et opkvikkende stof, hvorfor du vil føle dig uhensigtsmæssigt frisk ved indtagelse af dette inden sengetid, men derudover øges risikoen for tissetrang også ved at drikke kaffe eller andet inden sengetid, og det giver sig selv, at søvnen forstyrres, sæt man hver nat skal op for at tisse.

KILDE: Altomhelse.dk/

Scroll to Top