4 podcasts du skal høre i 2020

Podcasts er populære som aldrig før, hvilket naturligvis er gode nyheder til de af os, som synes om at få underholdning ind gennem øregangene. Desværre betyder mediets popularitet også, at der flyder med podcasts i øjeblikket, fordi alle tilsyneladende har en spændende historie at fortælle. I vores optik er der gået inflation i podcasts, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før, at sortere i de mange muligheder.

I denne artikel får du vores bud på de bedste podcasts, som du bør overveje at give et lyt.

Serial

Første sæson af podcasten ’Serial’ er magisk – det kan der ikke være nogen tvivl om. Man kan diskutere, om skaberne bag podcasten har holdt niveauet i de efterfølgende sæsoner, men der er ingen vej udenom første sæsons kvaliteter.

’Serial’ er den podcast, som for alvor banede vejen for det det nye lydmedie og alene af den grund, for at få et indblik i podcast-historien, bør du lytte til denne true crime fortælling om Adnan Syed som måske, måske ikke har myrdet sin kæreste. Det er spændende, det er nervepirrende og det er podcast når det er absolut bedst.

’Serial er på engelsk og kræver derfor en forståelse for det engelske sprog, hvis du skal have noget ud af den.

Mads & Monopolet – podcast

Mads & Monopolet er et af de mest populære radioprogrammer i Danmark, og podcasten, som i virkeligheden blot er radioudsendelserne uden musik, er derfor ikke til at komme udenom.

I podcasten tager Monopolet sig af store og små dilemmaer, som stort set altid giver anledning til diskussion hos Monopolet selv, men også hos lytterne, som kan tage dilemmaerne videre til venner og familie.

Mads & Monopolet – podcast er perfekt til dig, som ikke nødvendigvis kan dedikere den nødvendige tid til altid at få lyttet til seneste afsnit, for du kan frit springe rundt i de mange afsnit, uden du går glip af noget vigtigt.

Radio Rental

Hvem elsker ikke et godt gys i ny og næ? Vi gør – og derfor er vi også nødt til at anbefale podcasten Radio Rental, som fortæller skræmmende historier fra den virkelig verden.

I podcasten får du blandt andet fortællingen om en amerikansk kvinde, som får besøg ved sit vindue af en berygtet seriemorder, historien om en drengs barndomsveninde, som ifølge familien ikke eksisterer og mange andre uhyggelige fortællinger. Gys og gru er spændende, og det bliver bestemt ikke ringere af, at alle fortællingerne er fra den virkelig verden.

Third Ear

Hvis du interesserer dig for podcasts, er du med garanti stødt på en eller flere fortællinger fra Third Ear. Holdet bag denne podcast kan fortælle historier som ingen andre og der findes stort set ikke et emne, som de ikke ville kunne gøre interessant, hvis de satte sig det for.

Vi kan ikke komme i tanke om noget kedeligere end havearbejde, men hvis Third Ear valgte at udgive en podcast om emnet, ville vi være de første til at downloade og lytte.

Third Ear har efterhånden et ret stort bagkatalog af fortællinger, hvor især ’Kvinden med den tunge kuffert’ er et lyt værd.

Tak til Avxperten

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med avxperten.dk, hvor du blandt andet kan købe udstyr, som gør din podcastlytning endnu mere fornøjelig. Du finder alt fra høretelefoner, headsets, airpods cover og meget, meget mere.

Scroll to Top