Disse Porsche-modeller skal du kende til

Porsche står bag en række af de mest ikoniske biler på markedet. Blandt andet er deres 911-serie kendt af de fleste. Gennem årene har de også lanceret andre modeller, hvoraf flere af dem er blevet populære i hele verden.

I takt med, at de har sendt flere modeller på markedet, har deres kundegruppe også udvidet sig. Den er ikke længere begrænset til personer, der er vilde med superbiler. I dag består deres kundegruppe blandt andet også af personer, der ønsker at købe en luksuriøs SUV.

Taycan

Det er svært at komme udenom, at udviklingen er ved at løbe fra de traditionelle brændstofbiler. Det har de tilsyneladende også opdaget hos Porsche.

Dette har medført, at de har lanceret den elektriske Taycan, som på få år er blevet et stort hit. Den nye Porsche-model er blevet udbredt i Danmark, men selvfølgelig også i mange andre lande.

I og med, at afgiftsniveauet er en del lavere på elbiler, har Taycan vist sig at være en ideel måde at blive Porsche-ejer på. Derfor har den også tiltrukket købere, der normalt ikke ville kigge i retning af Porsche.

Panamera

Panamera er en luksuriøs firedørs sedan. Den første udgave af modellen blev sendt på markedet i 2009. Derfor er det også en af de nyere modeller i deres sortiment.

Da den blev lanceret, var det med en blandet modtagelse. Blandt de mest inkarnerede fans, blev den modtaget med skuffelse og kritik. De mente nemlig, at det var et forsøg på at udvide Porsches appel og gøre den bredere.

Faktum er dog, at det har vist sig at være en særdeles populær model. Den hænger sammen med, at den er komfortabel og luksuriøs, og derfor egner sig som hverdagsbil.

Er det en bil, der har fanget din interesse, vil det sandsynligvis bedst kunne betale sig at lease den. Derfor anbefales det at finde et sted, hvor de tilbyder Porsche Panamera leasing.

Macan

Porsche har i mange år haft stor succes med deres Cayenne. Det er en af deres mest populære modeller, men størrelsen appellerer ikke til alle. For mange er det nemlig for stor en bil.

Netop dette medførte, at de tilbage i 2014 sendte deres Macan på markedet. Her er der også tale om en SUV, men i mindre skala. Derfor har den en størrelse, som flere kan forene sig med.

Samtidig er det også den næstbilligste model i deres sortiment, hvorfor flere har mulighed for at købe den. Den eneste bil, der er billigere i det nuværende sortiment, er deres 718 Cayman. Dog findes der flere varianter af Macan, som er dyrere, herunder Macan GTS.

Scroll to Top