Det er sværere at være mand på Tinder end at være kvinde

Det er sværere at være mand end kvinde på Tinder

Et nyere studie viser, at mænd er mindre kritiske på Tinder end kvinder. Dette fører – ikke så overraskende til – at kvinder i gennemsnit har lettere ved at få matches end mænd. Læs mere om dette og få andre spændende indsigter i denne artikel.

I marts 2020 beskrev Businessofapps et enormt Tinder-studie, der kommer med en række interessante indsigter. Studiet tydeliggør blandt andet, hvad de fleste nok havde en fornemmelse af i forvejen: Mænd liker hyppigere kvinder end omvendt. 

På Onlymen.dk’s redaktion har vi en ganske god idé om hvorfor. Vi tror, at mange af mændene liker alle dem, som de kunne se sig selv knalde, mens kvinderne for det meste kun liker dem, som de kunne se sig selv i et forhold med. 

Konkrete tal 

Herunder følger en række punkter, hvor lidt konkrete tal fra studiet afsløres:

  • 91 % af de kvindelige brugere fortalte, at de kun likede profiler, som de følte sig tiltrukket af. For mændene var dette kun et krav for 72 %.
  • 35 % af mændene fortalte, at likede langt de fleste profiler.
  • Forskere, der lavede en kvindelig profil og u-selektiv likede mandlige profiler, fik i gennemsnit 200 matches på en time. Efter 4 timer var antallet steget til 600. De fleste mænd, der selv har været på Tinder ved, at det sjældent vælter ind med så mange matches.
  • Den gennemsnitlige Tinder-besked, skrevet af en kvinde, er 12 tegn lang, mens den gennemsnitlige besked, skrevet af en mand, er 122 tegn.

Kvinderne burde tage sig sammen

Det er åbenlyst, at kvinder er væsentlig mere kræsne og kostbare på Tinder end mænd. Ligeledes vidner de korte beskeder om, at for få kvinder gør en reel indsats i dating-gamet. 

Kvinderne spiller ganske enkelt for hard to get, og det burde de egentlig stoppe med, hvis de ikke vil dø ensomme. 

Kigger man på tal fra Danmarks Statistik, ser man nemlig, at der er markant flere enlige kvinder end mænd i Danmark. Helt præcist 163.309. Alt tyder derfor på, at det er væsentligt sværere for en kvinde at finde en partner end for en mand. Udvalget er så at sige ikke så stort for kvinderne. 

Det er dog, som om den uligevægt ikke er kommet de danske kvinder for hverken øje eller øre. Vi hører nemlig fra venner og bekendte, at hunkønsvæsenerne stadigvæk hænger lidt i bremsen på Tinder. Det er altså en skam! 

Få nu trukket ja-hatten ned over ørene og liket løs, inden alle de gode bliver taget, tøser!

Scroll to Top