Lasagne opskrift

Opskrift på cremet, lækker lasagne

Ingredienser (4 mand):

  • 500 gram oksekød
  • En pakke skinke i tern 
  • En pakke bacon i tern 
  • 2 løg
  • 2 dåser hakkede tomater 
  • 1 dl mælk 
  • En smule mel
  • 150 gram revet cheddarost 
  • En bøtte Dip Nacho Cheese Style fra Santa Maria
  • 100 gram gulerødder 
  • Lasagneplader
  • Salt
  • Peber
  • Chilipulver
  • Paprikapulver
  • Champignon.

Hvilket udstyr skal du bruge?

  • Skærebræt 
  • Skarp kniv
  • En gryde
  • En ske
  • Et rivejern
  • En grydeske
  • Et fad.

Fremgangsmåde:

  1. Hak og snit løgene. Skær ligeledes dine champignoner ud i fine mindre stykker.
  2. Skræl og riv dine gulerødder ved hjælp af et rivejern.
  3. Sæt komfuret på middelhøj varme, og placer gryde herpå. Kom herefter oksekød, skinke, bacon, champignon og løg i gryden. Steg det hele, indtil kødet er brunet. Tilsæt løbende salt, peber, chilipulver samt paprikapulver i veldoserede mængder.
  4. Når kødet er brunet, tilsættes de revne gulerødder. Sørg for at det hele blandes godt ved hjælp af din grydeske.
  5. Tilsæt herefter indholdet fra de 2 dåser hakkede tomater til resten af grydens indhold. Tilsæt efterfølgende 1 dl mælk. 
  6. Lad indholdet i gryden simre i 5-6 minutter. Det er vigtigt, at du rører i indholdet med jævne mellemrum. Du kan passende liste hen og tænde ovnen nu – indstil den til 200 grader.
  7. Kom en smule mel i grydens indhold, så kødsovsen bliver dejligt cremet.
  8. Fyld dit fad med kødsovs i bunden. Kom lidt Dip Nacho Cheese Style ovenpå kødssovsen og mix det rundt med en ske. Læg herefter dækkende lasagneplader over kødsovsen.
  9. Gentag samme proces som i punkt 8, indtil kødet slipper op. Bemærk, at det allerøverste lag af din lasagne skal udgøres af kød og ikke lasagneplader.
  10. Top det øverste lag kød med revet cheddar.
  11. Kom herefter fadet med din lasagne i ovnen, og lad den bage i 30 minutters tid. Når osten ovenpå er gyldenbrun, har lasagnen fået nok.
  12. Tag lasagnen ud af ovnen og lad den afkøle 3-4 minutter inden servering.

Tips til servering

Ovenstående lasagne er så lækker, at den uden besvær kan serveres uden tilbehør. Den bliver dog endnu mere lækker, hvis den suppleres med eksempelvis hvidløgsflutes. 

Derudover skal man heller ikke kimse af en god salat, som også vil være et fornuftigt supplement til denne vidunderlige lasagne. 

Tak til gaveideer-til-ham.dk

Ovenstående opskrift er bragt i samarbejde med https://gaveideer-til-ham.dk/

Mange tak for hjælpen til opskriften! 

Hvis du ikke kender gaveideer-til-ham.dk, kan vi fortælle, at der er tale om en rigtig fin hjemmeside, hvorpå man kan få lidt inspiration til gaveideer til mænd. 

Scroll to Top