For nyligt blev NetTjek24.dk lanceret, og målet med sitet er fra ejernes side klart defineret fra begyndelsen: Det skal være lettere at sammenligne internetudbydere.
Hvis du er på jagt efter hurtigt og billigt internet, så er NetTjek24.dk lige et site for dig. Her kan du nemlig sammenligne +20 forskellige udbyderes priser, aktuelle tilbud og meget, meget andet.
Bag sitet står Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou, der efterhånden har rigtig mange års erfaring med at bygge sammenligningsplatforme.
Trods de mange års erfaring har NetTjek24.dk-projektet krævet mere samt noget nyt af de to herrer end mange af de tidligere projekter.
“Hvis vi skal blive den førende sammenligningsplatform i internet-nichen – og det skal vi – så har det været nødvendigt for os at bygge et ret avanceret teknisk setup på NetTjek24.dk, så den besøgende specifikt kan se, hvilke udbydere han/hun kan få på sin adresse,” forklarer Jesper Nørskov Jensen og fortsætter:
“Det viste sig desværre, at det ikke var så ligetil at få bygget et sådant setup. Slet ikke fordi hverken Casper eller jeg besidder udvikler-kompetencer, og det var altså et nødvendigt onde i den her sammenhæng.”
Assistance udefra
Trods manglende udvikler-kompetencer fra de to herrer bag NetTjek24.dk er sitet – som du kan se – blevet færdiggjort, og det er sket takket være assistance udefra.
“Vi forsøgte faktisk at bygge det tekniske setup selv i samarbejde med GPT, og vi kom også relativt langt i processen, men måtte til sidst erkende, at det ikke kunne blive så godt, som vi ønskede, det skulle blive, hvis ikke vi fik et par dygtige udviklere ombord,” forklarer Jesper Nørskov Jensen og fortsætter:
“Heldigvis ville skæbnen, at der flyttede en dygtig udvikler ind i vores kontorfællesskab, og så var det jo oplagt for os at alliere sig med ham.”
Indtast din adresse og se, hvilke udbydere du kan få
NetTjek24.dk blev lanceret for ganske få dage siden, og de første besøgende har allerede været forbi for at få hjælp til at finde det rette internet.
Setuppet er enkelt og fungerer således: Indtast din adresse, hvorefter NetTjek24.dk’s tekniske setup undersøger, hvilke udbydere der kan levere internet til dig, og hvilke produkter der er tilgængelige på din adresse.
På nuværende tidspunkt har NetTjek24.dk mulighed for at undersøge tilgængeligheden af produkter fra omkring 20 udbydere, men folkene bag håber, at dette antal bliver endnu større i fremtiden.