Must-haves i køkkenet

En moderne mand kan sagtens finde sig til rette i et køkken, men ligesom det er tilfældet med de fleste andre ting, som mænd kaster sig over, skal udstyret være i orden. 

Her hos Onlymen.dk går vi ikke ned på udstyr, og da flere her på redaktionen er glade for at trylle med kødgryderne, var det oplagt for os at kreere vores oversigt over køkkenudstyr, som vi mænd ikke kan undvære!

Skarpe knive

Hvis først du har prøvet at halvere en tomat med en sløv køkkenkniv, vil du vide, at det godt kan betale sig at investere i et sæt lækre knive. 

Dels bliver det sjovere at stå i køkkenet, når du som en amatør-samurai kan skære igennem det meste fra køleskabet, og dels sparer du en masse tid, fordi du ikke skal kæmpe dig igennem en agurk, når du skal snitte til en salat. 

Når du har investeret i et sæt gode knive, skal du være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis forbliver skarpe altid. Vi anbefaler, at du sørger for at opbevare dem korrekt – i en knivblok eller på en knivmagnet på væggen. Har du dine dyre knive til at ligge og rode rundt i din køkkenskuffe, vil de hurtigt blive sløve og dårlige.

Et lækkert forklæde

Vi kan godt lide at stå i køkkenet, og vi tør også godt påstå, at vi er ret gode til det. Det er dog ikke altid risikofrit for tøjet, når vi begiver os ud i tilberedningen af en lækker kødsovs eller en herlig rød gullashsuppe – ofte ender det faktisk med, at vi spilder på tøjet.

Derfor har vi alle valgt at investere i et forklæde, så vi kan pakke den hvide skjorte ind, når vi rører i vores bolognese. 

En airfryer

Er du også pjattet med sprøde pommes-fritter? Det er vi! Og derfor er vi svært begejstrede for dette køkkenudstyr, som med blot en enkelt spiseskefuld olie, kan lave sprøde og velsmagende fritter.

Du kan sagtens fylde din airfryer med de frosne pommes fra frysedisken i dit lokale supermarked, men det bliver endnu bedre og endnu mere lækkert, hvis du bruger lidt tid på selv at skære fritter ud af kartofler. 

Overvejer du at investere i en airfryer, kan du med fordelle tjekke denne guide fra mydinners.dk: airfryer bedst i test

Et stegetermometer

Hvis din steg i ovnen skal være perfekt tilberedt – hvad enten det er rosa eller gennemstegt – skal du bruge et stegetermometer. Det kan godt lade sig gøre, at tilberede en steg perfekt uden, men det ender som regel med at blive et spørgsmål om held snarere end forstand. Hvis du skal have gæster på besøg, og alt skal være perfekt, kan du ikke overlade okemørbraden til tilfældighederne!

Det er op til dig, om du vil gå med det gammeldags analoge termometer, eller om du vil investere i et digitalt et af slagsen. Vi sværger selv til førstnævnte, men de digitale stegetermometre har bestemt også sine fordele – blandt andet, at du med nogen modeller, kan følge med på din telefon. 

Scroll til toppen