Hvor mange danskere tænker på miljøet, når de køber tøj?

Er danskerne synderligt klimabevidste, når de handler tøj? Dette kigger vi nærmere på i artiklen her. 

Analysebureauet YouGov udførte i 2021 en undersøgelse af mere end 11.000 menneskers syn på bæredygtig mode i mere end ti forskellige lande. 

Og denne undersøgelse kortlagde blandt andet, at danskerne – desværre får vi nærmest lyst til at sige – ikke lagde super meget vægt på bæredygtighed i forbindelse med deres tøjkøb tilbage i 2021 sammenlignet med en del befolkningsgrupper i andre europæiske lande.

Nu skriver vores kalender 2024, hvorfor der er en chance for, at danskerne overordnet set har oppet sig siden undersøgelsens publicering og er blevet mere klimabevidste i forbindelse med deres tøjkøb, men tilbage i 2021 var det – jævnfør YouGov – kun 24 % af danskerne, for hvem det var vigtigt at købe etisk og bæredygtigt produceret tøj. 

Til sammenligning var dette vigtigt for 60 % af italienerne og 56 af spanierne.

Hvad afholder os fra at købe etisk og bæredygtigt tøj?

I undersøgelsen kaster YouGov også lys over årsagerne til ikke at købe bæredygtigt produceret tøj, og de hyppigst anvendte undskyldninger for ikke at gøre noget godt for miljøet i denne sammenhæng er jævnfør denne undersøgelse:

  • Det er for dyrt at købe bæredygtigt produceret tøj
  • Det er uklart, hvilke miljøvenlige aspekter der er opfyldt
  • Det er svært at finde frem til det bæredygtige tøj.

Umiddelbart er vores vurdering, at der er sket en del på området siden 2021, og at der i dag findes en del brands, der er ganske åbenmundede omkring, at de ser dem selv som værende blandt de mere bæredygtige tøjmærker.

Derfor kan det sagtens tænkes, at særligt årsagen “det er svært at finde frem til det bæredygtige tøj” ikke længere er blandt de mest populære undskyldninger for ikke at agere bæredygtigt i forhold til ens tøjindkøb.

Scroll to Top