Er en Soundboks vandtæt?

Kan en Soundboks tåle vand? Dette spørgsmål forsøger vi at besvare i artiklen her, hvor vi også redegør for batterilevetiden for en Soundboks.

En Soundboks har ry for at være en ekstremt hårdfør og kraftfuld højttaler. Blandt andet derfor er denne type højttalere yderst populære på diverse udendørsfestivaler, hvor begivenhederne – hvilket ikke kan overraske nogen – foregår under åben himmel omgivet af støv, natur og skidt. 

Når man befinder sig under åben himmel, er der tilmed risiko for en byge i ny og næ, hvorfor det – til udenførsfestivalerne – er en fordel at medbringe udstyr, der kan tåle vand – men kan en Soundboks det?

Både ja og nej.

Årsagen til det vævende svar er, at der findes forskellige udgaver af Soundboksen. Den første Soundboks, der ramte markedet, er generation 1, den næste er generation 2 og så videre og så videre.

Det forholder sig sådan, at Soundboks 1 og 2 ikke er vandtætte, hvilket betyder, at disse Soundbokse ikke tåler direkte eksponering for vand eller regn. 

Dette betyder ikke, at en Soundboks 1 eller 2 brænder sammen, hvis den rammes af nogle få dråber, men det betyder, at du – hvis du ejer en sådan Soundboks – bør tage dine forholdsregler og sikre, at den kan få en plads i læ, sæt himlen åbner sig.

Soundboks 3 og Soundboks Go er derimod modeller, som er delvist vandætte. Begge højttalere har en IP-klassificering på IP65, hvilket vil sige, at modellerne er støvtætte og beskyttede mod lavstryksspuling af vand. Med andre ord kan disse modeller uden problemer klare let regn og fugt.

Voldsomme mængder regn kan dog risikere at dræbe en Soundboks 3 eller Go, hvorfor disse modeller bør holdes væk fra regnen i det omfang, det er muligt.

Hvad er batterilevetiden for en Soundboks?

Foruden sin hårdførhed er et særtræk ved en Soundboks, at denne har en rigtig fornuftig batterilevetid. 

Ved lav/middel lydstyrke kan en Soundboks nemlig spille musik i omkring 40 timer. 

Tak til Shareboks.dk

Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med Shareboks.dk.

Kender du ikke Shareboks.dk, kan vi fortælle, at det er et oplagt site et besøge, hvis du mangler en Soundboks til Roskilde Festival eller en af de mange andre musikfestivaller i Danmark.

Scroll to Top